Sitemap
    ForsideMTP GuideInformationSalgs og leveringsbetingelserKontaktIndkøbskurvOrdrestatus
Trævinduer fra billigbyg


Trævinduer

Det er svært at finde ud af om et trævindue er fremstillet af godt eller mindre godt træ. Det er tilrådeligt at sikre sig, at vinduerne bliver fremstillet med det røde DVC-mærke (Dansk Vindues Certificering), når man bestiller nye vinduer. På den måde sikrer man sig at det træet består af mindst 60% kernetræ, når det gælder fyrretræsvinduer.

Kernetræ er en meget stærk type af træ som optager meget lidt fugt. Nogle producenter fremstiller vinduer i op til 100% kernetræ. Det er de bedste – og selvfølgelig også de dyreste.
Kernetræ er den inderste, mørke del af et træ. Når det gælder fyrretræ, kommer den mest holdbare type fra den nederste del af et min. 120 år gammelt nordskandinavisk fyrretræ. Det har nemlig den særlige egenskab, at det ikke kan rådne.
Forrådnelsesprocessen begynder ved omkring 30 procents fugtighed, og kernetræ kan maksimalt optage omkring 20% fugt. Derfor er kernetræ ideelt til vinduesfremstilling, da det omskiftelige danske vejrlig er en hård belastning for vinduerne.

Dansk Vindues Certificering, som er tilknyttet Teknologisk Institut, kontrollerer de virksomheder der er tilmeldt DVC-ordningen. På uanmeldte besøg undersøges bl.a. trækvalitet, tørring, fugtindhold og efterbehandling med maling eller anden overfladebehandling samt den produktionsmæssige fremstilling. På den måde sikrer de, at trækvaliteten og produktionen overholder de gældende bestemmelser.

Det er ikke kun kernetræets hårdhed, som har betydning for holdbarheden. Monteringen af vinduerne har også meget at sige. Bliver vinduerne placeret, så de får mindst muligt vand, holder de længere. Dette ses ofte, hvor der eksempelvis er et beskyttende udhæng over vinduet. Vær også opmærksom på den efterfølgende tætning mellem karm og mur. Her skal trækarmen kunne komme af med fugten. Placeres vinduerne mod syd, er de mere udsat for solens ultraviolette stråling og varmepåvirkning. Det betyder at træet udtørrer, og derved opstår der små revner hvor vandet kan løbe ind. Det er derfor især vigtigt at beskytte sydvendte vinduer med pigmentholdig maling eller træbeskyttelse. Ellers dækker det ikke mod solens ultraviolette stråler.



Hent ordre el. kurv

Telefon/e-mail

Adgangskode

ISO 9000 9001 CE

BilligByg er ISO 9000 og 9001 certificeret og vore produkter er CE-mærkede.

Tilbud

Hvid finland 82,5x184

Hvid formpresset dør 82,5x184 cm, kun dørpl. Til karm 89x189 cm.med lås og hængsler.(Husk at bestille karm sepperate, hvis dette ønskes)

Kun kr. 952,00

Læg i kurv