Terrassedøre

En terrassedør betyder meget for facadens udseende. Det er derfor at vælge en dør, der passer til husets stil. Kig grundigt på huset og de eksisterende vinduer. For eksempel kan en skydedør med en enkelt stor vinduesflade se malplaceret ud i et ældre hus med småsprossede vinduer. Er du tvivl, kan du evt. kontakte en arkitekt. Etableringen af en terrassedør har især betydning inde i huset – både for det ekstra lys der kommer ind, men især for adgangen til haven. Om udgangen skal placeres i stue, køkken eller andre rum afhænger af hvor det er mest praktisk. Under alle omstændigheder vil der være en del trafik ud og ind, og placeringen skal derfor harmonere med rummenes ganglinjer og møblering.

Terrassedøre kan være udadgående eller indadgående døre, der er udført som rammedøre med ruder og en evt. fyldning. En terrassedør har normalt 3 lukkepunkter i grebsiden, der alle aktiveres ved en 900 drejning af det indvendige greb. Efter åbning kan døren være styret af en friktionsbremse, men det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer dørrammens stilling under større vindbelastning.

Man kan skabe glæde og velbehag ved at slippe lys ind i sin bolig. Med terrasse- og udestueelementer er det muligt at komme i tæt kontakt med natur og omgivelser. Tidligere var det forbundet med stort varmetab på de store glasflader. Nye energivenlige glastyper lader solvarmen slippe ind, uden at varmen i lokalet slipper ud.
Terrassens historie
For hundrede år siden og længere tilbage var det kun de store villaer, der havde adgang direkte fra bolig til have. Fra opholdsstuen var der havedøre ud til en lille afsats med trappe til haven. Afsatsen og trappen blev lavet for at få huset til at se større og mere pompøst ud, samt for at understrege husets symmetri. Det har naturligt nok været rart med en god adgang til haven, men en egentlig terrasse til ophold har der ikke været tale om.

Villaer og landejendomme fra 1900-1920erne havde sjældent terrasser. Der var muligvis en god plads i græsset med læ for vinden, hvor beboerne stillede deres møbler eller havemøbler. Eneste adgang fra disse huse til haven var ofte kun hoveddøren.

Omkring 1930erne kom funktionalismen med funkishuse og bungalower til Danmark. Funktionalismen brød med tidligere tiders arkitektur, hvor form og symmetri var vigtigst, til nu at tage udgangspunkt i folks behov og husets funktion. I forbindelse med funktionalismens indtog fik mange huse terrasser, enten i stueplan, på første sal eller som tagterrasser. Terrassen var ikke længere kun til pynt, men blev nu brugt til at dyrke solen, og der blev direkte adgang til den via en terrassedør i stuen.

I 60erne kom parcelhuset, og her var en terrassedør fra opholdsstuen helt naturligt. Parcelhusene op gennem 60erne og 70erne har ligeledes havedøre og terrasser.

Fra slutningen af 90erne og frem til dag har vi stort set ikke kunnet få terrassedøre og terrasser nok, og mange har i dag flere terrasser. Der skal helst være direkte adgang fra soveværelset og badeværelset og et godt kig til det fri fra karbadet. Opholdsstuen har fortsat direkte adgang til haven, ligesom det nye store køkken-alrum også helst skal have en terrasse i tæt tilknytning, hvor alle indendørs aktiviteter kan rykke ud i sommermånederne.