|
|
|
|
|
|
|
| Skydedøre og foldedøre plast | Plastik yderdøre | Plastik vinduer | Skydedøre og foldedøre træ | Træ vinduer | Træ yderdøre |
Terrassedøre
En
terrassedør betyder meget for facadens udseende. Det er
derfor at vælge en dør, der passer til husets stil. Kig grundigt på huset og
de eksisterende vinduer. For eksempel kan en skydedør med en enkelt stor
vinduesflade se malplaceret ud i et ældre hus med småsprossede vinduer. Er
du tvivl, kan du evt. kontakte en arkitekt. Etableringen af en
terrassedør
har især betydning inde i huset – både for det ekstra lys der kommer ind,
men især for adgangen til haven. Om udgangen skal placeres i stue, køkken
eller andre rum afhænger af hvor det er mest praktisk. Under alle
omstændigheder vil der være en del trafik ud og ind, og placeringen skal
derfor harmonere med rummenes ganglinjer og møblering.
Terrassedøre kan være udadgående eller indadgående døre, der er udført
som rammedøre med ruder og en evt. fyldning. En terrassedør har normalt 3
lukkepunkter i grebsiden, der alle aktiveres ved en 900 drejning af det
indvendige greb. Efter åbning kan døren være styret af en friktionsbremse,
men det skal bemærkes, at friktionsbremsen ikke sikrer dørrammens stilling
under større vindbelastning.
Man kan skabe glæde og velbehag ved at slippe lys ind i sin bolig. Med
terrasse- og udestueelementer er det muligt at komme i tæt kontakt med natur
og omgivelser. Tidligere var det forbundet med stort varmetab på de store
glasflader. Nye energivenlige glastyper lader solvarmen slippe ind, uden at
varmen i lokalet slipper ud.
Terrassens historie
For hundrede år siden og længere tilbage var det kun de store villaer, der
havde adgang direkte fra bolig til have. Fra opholdsstuen var der havedøre
ud til en lille afsats med trappe til haven. Afsatsen og trappen blev lavet
for at få huset til at se større og mere pompøst ud, samt for at understrege
husets symmetri. Det har naturligt nok været rart med en god adgang til
haven, men en egentlig terrasse til ophold har der ikke været tale om.
Villaer og landejendomme fra 1900-1920erne havde sjældent terrasser. Der var
muligvis en god plads i græsset med læ for vinden, hvor beboerne stillede
deres møbler eller havemøbler. Eneste adgang fra disse huse til haven var
ofte kun hoveddøren.
Omkring 1930erne kom funktionalismen med funkishuse og bungalower til
Danmark. Funktionalismen brød med tidligere tiders arkitektur, hvor form og
symmetri var vigtigst, til nu at tage udgangspunkt i folks behov og husets
funktion. I forbindelse med funktionalismens indtog fik mange huse
terrasser, enten i stueplan, på første sal eller som tagterrasser. Terrassen
var ikke længere kun til pynt, men blev nu brugt til at dyrke solen, og der
blev direkte adgang til den via en terrassedør i stuen.
I 60erne kom parcelhuset, og her var en terrassedør fra opholdsstuen helt
naturligt. Parcelhusene op gennem 60erne og 70erne har ligeledes havedøre og
terrasser.
Fra slutningen af 90erne og frem til dag har vi stort set ikke kunnet få
terrassedøre og terrasser nok, og mange har i dag flere terrasser. Der skal
helst være direkte adgang fra soveværelset og badeværelset og et godt kig
til det fri fra karbadet. Opholdsstuen har fortsat direkte adgang til haven,
ligesom det nye store køkken-alrum også helst skal have en terrasse i tæt
tilknytning, hvor alle indendørs aktiviteter kan rykke ud i sommermånederne.
Hent ordre el. kurv

BilligByg er ISO 9000 og 9001 certificeret og vore produkter er CE-mærkede.
Tilbud
Hvid finland 82,5x184
Hvid formpresset dør 82,5x184 cm, kun dørpl. Til karm 89x189 cm.med lås og hængsler.(Husk at bestille karm sepperate, hvis dette ønskes)
Kun kr. 952,00

