|
|
|
|
|
|
|
| Skydedøre og foldedøre plast | Plastik yderdøre | Plastik vinduer | Skydedøre og foldedøre træ | Træ vinduer | Træ yderdøre |
Termoruder
Mange husejere kan nikke genkendende til gener som træk og kuldezoner ved
husets termovinduer. I 70'erne og 80'erne var termoruder ikke i så høj
kvalitet som de er i dag. Der er store besparelser at hente på
varmeregningen med de nye super-lavenergiruder.
En termorude er opbygget af to lag glas, der er klæbet sammen i siderne
omkring en metalprofil, med almindelig luft eller argongasser imellem.
Termoruden er egentlig udviklet for at undgå kondensproblemer mellem ruderne
og ikke for at skabe bedre isolering. Efterfølgende har man nydt godt af
termorudens fortrinlige isoleringsevne.
Termovinduets isoleringsevne afhænger af vinduets opdeling. Hvis vinduet er
småsprosset, er isoleringsevnen ikke god. Har termovinduet store ruder, er
isoleringsevnen god.
Det skyldes, at profilerne rundt om hver enkelt termorude er af galvaniseret
stål. Det leder varmen på tværs af ruden, hvilket medfører et forholdsvis
stort varme- eller randtab i vindueskanterne.
Et areal fra ca. 10 cm fra kanten til midten af ruden er påvirket af dette
randtab.
En
termorude kan være så lille, at isoleringsevnen ikke udnyttes, og den
størrelse svarer omtrent til et dannebrogsvindue uden sprosser. Her er
varmetabet nogenlunde lige så stort på et vindue med termoruder som på et
vindue med forsatsvindue eller et koblet vindue.
I de senere år er branchen på baggrund af den dårlige isoleringsevne i
småsprossede termovinduer gået over til at montere stadig flere store
termoruder, og derefter lime snydesprosser uden på ruderne. På den måde
bevares den store termorudes gode isoleringsevne.
En færdig termorude er resultatet af en omfattende industriel proces, der
udføres med meget stor omhu. Termoruder kan leveres til næsten alle formål
og kombineres med mange glastyper, det
kan være stopsol, sikkerhedsglas, selvrensende glas "aktiv glas" brandglas,
decor glas
samt meget mere, ring til os så sammensætter vi det rigtige til dig
Det kan forekomme, at termoruder dugger på den indvendige side. Ofte skyldes
det for høj luftfugtighed eller en dårlig isolerende rude, men det kan også
skyldes at rummet ikke er opvarmet. Energiruder giver en højere indvendig
overflade temperatur og minimeret dugdannelse.
Sidder der dugmellem glassene i en termorude som, er termoruden punkteret og
skal udskiftes. Ikke fordi isoleringsværdien forringes, men fordi udsynet
forstyrres. Punkterede/utætte termoruder falder ind under 5 års garantien.
Hvis termoruden udsættes for uensartede varmepåvirkninger, kan der forekomme
termiske spændinger i glasset. Termoruder med almindeligt glas,
solafskærmende belægning eller gennemfarvet glas, kan under bestemte forhold
blive påvirket af så store temperaturforskelle, at det forårsager termiske
spændinger. Det er f.eks. tilfældet, hvis de udsættes for slagskygger. Ved
sådanne konstruktioner skal der anvendes hærdet glas i termoruden.
Hent ordre el. kurv

BilligByg er ISO 9000 og 9001 certificeret og vore produkter er CE-mærkede.
Tilbud
Hvid finland 82,5x184
Hvid formpresset dør 82,5x184 cm, kun dørpl. Til karm 89x189 cm.med lås og hængsler.(Husk at bestille karm sepperate, hvis dette ønskes)
Kun kr. 952,00

