Termoruder
Mange husejere kan nikke genkendende til gener som træk og kuldezoner ved husets termovinduer. I 70erne og 80erne var termoruder ikke i så høj kvalitet som de er i dag. Der er store besparelser at hente på varmeregningen med de nye super-lavenergiruder.En termorude er opbygget af to lag glas, der er klæbet sammen i siderne omkring en metalprofil, med almindelig luft eller argongasser imellem. Termoruden er egentlig udviklet for at undgå kondensproblemer mellem ruderne og ikke for at skabe bedre isolering. Efterfølgende har man nydt godt af termorudens fortrinlige isoleringsevne.
Termovinduets isoleringsevne afhænger af vinduets opdeling. Hvis vinduet er småsprosset, er isoleringsevnen ikke god. Har termovinduet store ruder, er isoleringsevnen god.
Det skyldes, at profilerne rundt om hver enkelt termorude er af galvaniseret stål. Det leder varmen på tværs af ruden, hvilket medfører et forholdsvis stort varme- eller randtab i vindueskanterne.
Et areal fra ca. 10 cm fra kanten til midten af ruden er påvirket af dette randtab.
En termorude kan være så lille, at isoleringsevnen ikke udnyttes, og den størrelse svarer omtrent til et dannebrogsvindue uden sprosser. Her er varmetabet nogenlunde lige så stort på et vindue med termoruder som på et vindue med forsatsvindue eller et koblet vindue.
I de senere år er branchen på baggrund af den dårlige isoleringsevne i småsprossede termovinduer gået over til at montere stadig flere store termoruder, og derefter lime snydesprosser uden på ruderne. På den måde bevares den store termorudes gode isoleringsevne.
En færdig termorude er resultatet af en omfattende industriel proces, der udføres med meget stor omhu. Termoruder kan leveres til næsten alle formål og kombineres med mange glastyper, det
kan være stopsol, sikkerhedsglas, selvrensende glas "aktiv glas" brandglas, decor glas
samt meget mere, ring til os så sammensætter vi det rigtige til dig
Det kan forekomme, at termoruder dugger på den indvendige side. Ofte skyldes det for høj luftfugtighed eller en dårlig isolerende rude, men det kan også skyldes at rummet ikke er opvarmet. Energiruder giver en højere indvendig overflade temperatur og minimeret dugdannelse.
Sidder der dugmellem glassene i en termorude som, er termoruden punkteret og skal udskiftes. Ikke fordi isoleringsværdien forringes, men fordi udsynet forstyrres. Punkterede/utætte termoruder falder ind under 5 års garantien.
Hvis termoruden udsættes for uensartede varmepåvirkninger, kan der forekomme termiske spændinger i glasset. Termoruder med almindeligt glas, solafskærmende belægning eller gennemfarvet glas, kan under bestemte forhold blive påvirket af så store temperaturforskelle, at det forårsager termiske spændinger. Det er f.eks. tilfældet, hvis de udsættes for slagskygger. Ved sådanne konstruktioner skal der anvendes hærdet glas i termoruden.

