logo

Så godt som var det lavet i Christiansfeld

0 Produkter Total 0,00 kr
Luk
Du er her: Vinduer og døre Info Tagvinduer

Tagvinduer

Tagvinduer

Hvis du har mulighed for at beholde det eksisterende tag, er de udvendige ændringer ikke særligt store. Det begrænser sig typisk til et par tagvinduer.

Hvis der sættes rytterlys i, som er flere vinduer i forlængelse af hinanden, eller kviste i taget, ændrer det i højere grad husets udtryk. Her er det vigtigt at se på, hvordan huset ser ud. Er der f.eks. særlige træk ved huset, man bør tage med i sine overvejelser. Særlige træk kan for eksempel være at huset har en særlig symmetri eller balance. I sådan et tilfælde er det værd at bevare og placere tagvinduer eller kviste, så symmetrien eller balancen opretholdes.

Har huset kviste, en frontspids eller andre bygningsdele, bør de nye tagvinduer eller kviste passe ind i helheden.

Det tilrådes at hvis huset er født med særlige træk, detaljer eller bygningsdele, bør man være forsigtig, når man etablerer lys. For eksempel ved at vælge tagvinduer eller ovenlys. Er der derimod tale om en stor plan tagflade, kan en række kviste være berigende for et ellers anonymt hus.

Tendensen i dag er, at man næsten ikke kan få hentet nok lys ind i boligerne. Derfor er placeringen og antallet af vinduer meget vigtige.

Når loftet inddrages til beboelse, skal beslutningen om placeringen af vinduer oftest tages helt fra bunden. Måske er der et par gavlvinduer, der kan anvendes, eller som blot skal fornys, men hele midterpartiet af taget ligger typisk mørkt hen.

Der findes i dag rigtig mange gode løsninger på, hvordan nye kviste, vinduespartier, ovenlys, rytterlys etc. kan sættes i taget. Flere af løsningerne er mere eller mindre skræddersyet til de typiske og mest gængse tagkonstruktioner for enfamiliehuse.

Vinduer i taget som enten vippevinduer eller tophængte tagvinduer er en god og en af de billigere løsninger, som kaster et udmærket lys. Flere produkter er forholdsvis nemme at montere i eksisterende tage som enten vinduer eller små tagaltaner.

Et rytterlys er dyrere at montere end almindelige vinduer, i og med at der skal foretages et tømrerarbejde med at "cutte" spærene og lave ny spærkonstruktion rundt om rytterlyset.

Som et billigere alternativ kan flere vinduer placeres ved siden af hinanden, hvor spærkonstruktionen bevares.

Vælger man at montere kviste, har det den store fordel at de bidrager med ekstra rumhøjde til etagen.

Døre

BilligByg.com     Kampesmose 34     DK-6070 Christiansfeld     (+45) 7557 5845     Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Produktoversigt    Vinduer    Indvendige døre

e-reactor