Garageport
Undgå fugt og varmespild
En god garageport sikrer dig komfort og giver garagen et harmonisk udtryk. Derudover er en garageport med til at forebygge fugt, tyveri samt varmespild. Når du skal købe garageport, kan du vælge mellem en lang række forskellige modeller, materialer og designs. Den mest solgte og anvendte garageport i Danmark er den såkaldte ledhejse garageport, der som navnet antyder, er inddelt i led. Når porten åbner, kører denne garageport lodret op i sideskinnerne, gennem et sving og vandret ind under loftet. Det er altid en meget diskret og elegant løsning, der giver maksimal indkørselsbredde og højde.
Anvendelse og forventninger
Dit valg af garageport bør først og fremmest afspejle din anvendelse og forventninger til funktionalitet i hverdagen. Størrelse, materialer, eventuel isolering, overfladebehandling med videre er alt sammen vigtige faktorer, der bør komme i overvejelse inden valg af garageport. Bruger du bilen dagligt hele året rundt, kunne det for eksempel være oplagt med en garageport med tilhørende portautomatik, så du slipper for at skulle stå ud af bilen, hver gang den skal køres i garage. En garageport med portautomatik giver dig også mulighed for at tænde lyset automatisk eller andre bekvemme fordele. Her på siden kan du læse mere om, hvilket overvejelser du bør gøre dig, inden valget af en ny garageport.
Valg af garageport
Først og fremmest bør du sikre dig, at din nye garageport passer til husets arkitektur. Dernæst bør du tage hensyn til væsentlige faktorer såsom sikkerhed, funktionalitet, kvalitet, farvevalg, levetid, montering og design. Størrelsen på din garageport afhænger naturligvis af størrelsen på din bil men også på størrelsen af selve garagen. Før du vælger garageport, bør du derfor overveje, om du udelukkende vil bruge garagen til opbevaring af bilen, eller om der også skal være ekstra gulvareal. Er din garage opvarmet, bør du vælge en garageport med en god isoleringsværdi, det da både sikrer et lavere strømforbrug og en bedre stabilisering af din garageport.
Materialer
Uanset om garagen er helt ny, eller du blot skal udskifte den eksisterende garageport, er det vigtigt, at porten er tæt og lukker helt til. Din garageport bør køre let på skinnerne, så den glider nemt op og i. En komplet garageport af stål er forholdsvis let og skal ikke vedligeholdes. En garageport af stål konstrueres med to stålplader på hver side af et isolerende materiale, hvilket gør porten både lyd- og varmeisoleret. En garageport af træ vælges ofte ud fra en æstetisk betragtning. En garageport af træ giver huset et naturligt og elegant udseende, og med den rette vedligeholdelse får du et flot resultat, som kan holde i mange år.
Levetid
Vælger du en garageport med færdigbehandlet overflade, får du den bedst mulige modstandsdygtighed overfor slitage. En garageport med færdigbehandlet overflade sikrer dig endvidere fuld garanti, i modsætning til en garageport, som skal males af kunden selv, hvor der kan opstå tvivlsspørgsmål. Det kan også være en god idé at vælge en garageport, som er fremstillet i Norden, idet den som oftest vil være bedre tilpasset til det danske klima og skiftende vejrforhold. En garageport som kan modstå vind og vejr, vil ikke blot sikre dig længere levetid men også højere funktionalitet i hverdagen.


