Energivinduer
I et almindeligt vindue er der en traditionel termorude med kolde kanter, og der måske også en dårligt isolerende og en bred ramme/karm konstruktion, som spærrer for det gratis sol- og lysindfald.
I et energivindue er der til gengæld stillet strenge krav til rudens isoleringsevne, rudens sammenbygning med vinduets ramme og til bredden af ramme/karmkonstruktionen.
Ved ethvert vindueskøb kan der mod tillæg sikre sig, at produktet er DVC-mærket, der er en sikkerhed for god kvalitet og holdbarhed.
DVC-mærkede energivinduer fremstilles efter samme strenge kvalitetskrav som almindelige vinduer.
Energivinduer testet af Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har lavet beregningseksempler for den årlige besparelse ved udskiftning af ældre vinduer med almindelige termoruder til energimærkede vinduer.
I et referencehus med et samlet vinduesareal på 20 kvadratmeter, bliver den årlige besparelse ved at skifte til:
A mærkede energivinduer
- 1633kWh el. 217 liter olie svarende til ca. 1500 kr. pr. år.
B-mærkede energivinduer:
- 1308kWh el 174 liter olie svarende til ca. 1200 kr. pr. år.
C-mærkede energivinduer:
- 1185kWh el. 158 liter olie svarende til ca. 1100 kr. pr. år.
Den årlige besparelse vil variere fra hus til hus afhængig af vinduestype og -størrelse.
Energimærkningsordningens tre klasser A, B og C tager udgangspunkt i forbedringen i et dansk gennemsnits hus, og den er derfor beregnet på et gennemsnit af energiregnskabet for hele huset.
A-, B- og C-klassificerede produkter er mærket ud fra regler, som er fastlagt af Mærkningsudvalget. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra de deltagende producentorganisationer. Og Teknologisk Institut kontrollerer løbende, at mærkningen er korrekt.
Formålet med energimærkningen er at give en let overskuelig mulighed for at vurdere produkternes energimæssige egenskaber. Så kan man sammenligne dem og finde ud af, hvad de hver især betyder, hvad investeringen gør for værdien af dit hus, hvordan det påvirker husets arkitektur – og ikke mindst hvad det betyder for klimaet og miljøet.
Kort sagt, kan man sige, at A-, B- og C-klassificerede produkter tilfører varme. Det vil sige, at der tilføres mere solenergi, end der slipper varme ud
Klik her for at se vore vinduer:
Træ- og træ/alu vinduerPlastik Vinduer
Læs også vore andre artikler om:
VinduerAluvinduer
Drejekip Vindue
Drejekip Vindue Alu

